Har du taget en beslutning om, at kejsersnit er den bedste måde for dig, at føde på?
Det havde Amalie, en gravid jeg mødte for nyligt. Hun havde tvillinger i maven og det gjorde ikke fødselsangsten mindre.
Amalies arbejde med hendes fødselsangst og med at tage valget om kejsersnit eller fødsel, er så modigt og rørende.
Læs hendes fødselsberetning her :
Tvillingegravid og hundeangst for fødslen:
“Da vi fandt ud af, at jeg ventede tvillinger, var det med blandede følelser, jeg kørte hjem fra klinikken. Jeg havde blødt en del, og fra start af var jeg derfor meget bekymret for hele graviditeten. Og jeg havde svært ved at tro på, at der faktisk var to.
Samtidig vidste jeg, at en tvillingegraviditet ikke altid er lutter lagkage. Bekymringerne om særligt for tidlig fødsel startede allerede i uge syv. I uge 24 fik jeg konstateret for kort livmoderhals og lå derfor ned stort set hele døgnet frem til uge 37.
Når man er typen, som researcher og læser om alt, kan enhver sige sig selv, at så mange timer på langs ikke gør noget godt for et bekymret hoved. Og som dagene og ugerne gik – og bekymringen for for tidlig fødsel derfor blev mindre – voksede pludseligt bekymringen om selve fødslen. Hvordan skulle de to gutter komme bedst til verden?
Som kontrolmenneske er en fødsel nok den ultimative udfordring, fordi man skal lægge alt fra sig og “bare” følge med kroppen.
Det er ikke mere end 1,5 år siden, jeg sidst helt ukompliceret fødte en sund, rask og stor dreng vaginalt. Alligevel tog tankerne, om alt det der kunne gå galt under en vaginal tvillingefødsel, stille og roligt over.
Indtil cirka uge 32 lå TVA med hovedet nedad, mens TVB lå med rumpen ned. Tanken om sædefødsel var fuldstændig udelukket for mig, og jeg fik derfor en dato til et planlagt kejsersnit. Det gav mig ro, at jeg vidste, at der ville stå et hold klar, når tvillingerne skulle ud.
Jeg skulle ikke bekymre mig om navlesnore rundt om halsen, dalende hjerterytmer, stjernekiggere, sædefødsler eller lignende, der kunne forårsage hjerneskader eller andre skrækscenarier.
At åbne døren på klem
Men til en scanning nogle uger efter havde TVB vendt sig. Jeg var nu i en situation med to tvillinger i hovedstilling. Drømmescenariet for de fleste, som ønsker at føde vaginalt, men skrækscenariet for mig – fordi jeg havde fundet ro ved kejsersnittet.
Alt i graviditeten havde været ude af min kontrol, så fødslen kunne jeg – med et kejsersnit – selv være med inde over. Der gik dog ikke mange dage, før jeg begyndte at tænke meget over for og imod ved både kejsersnit og vaginal fødsel.
Det var her omkring, at jeg havde første snak med Nina. Hun åbnede døren på klem til den vaginale fødsel – en dør jeg ellers havde lukket flere uger forinden.
Hun forklarede mig, hvordan en tvillingefødsel forløber og hvilket fagligt team, man kan regne med. I bund og grund handlede en stor del af frygten for den vaginale fødsel om, at jeg ikke følte mig oplyst eller tryg ved situationen.
Jeg blev nu for første gang klædt på med viden og informationer om processen, og det gav mig ro.
Samtidig vidste jeg også godt, at en vaginal fødsel ville være den bedste måde for tvillingerne at komme til verden på. Jeg ville forhåbentligt kunne komme mig hurtigere end ved et kejsersnit og dermed hurtigere være den mor for mine tre drenge, som jeg gerne ville.
Beslutningen
Men jeg var stadig ikke overbevist, og det var også med tårer i øjnene og en stor portion frygt, at jeg i uge 37+4 aflyste kejsersnittet, som var planlagt 38+2.
Jeg følte, at valget stod mellem, hvad der var bedst for mig, mine tanker og min frygt for det uvisse versus valget om, hvad der ville være bedst for mine børn.
Når man stiller det op sort på hvidt på den måde, er der ikke meget at rafle om; jeg vil til enhver tid træffe valg, som er bedst for mine børn. Og ved at forsøge den vaginale fødsel kunne jeg altid sige til mig selv bagefter; jeg forsøgte i det mindste – også selvom det så skulle ende i akut kejsersnit.
Valget blev derfor truffet – tvillingerne skulle til verden vaginalt, og så måtte jeg lige få styr på mine tanker inden da.
Da jeg var 38+3 holdt jeg min sidste samtale med Nina, hvor vi lagde en detaljeret plan for fødslen, så de pågældende jordemødre og læger på vagt, når fødslen skulle stå, kunne læse om mine ønsker.
Fødslen
To dage senere tog en jordemoder vandet på TVA. Begge drenge endte med at blive født vaginalt på mindre end tre timer, efter vandet blev taget. De kom med hovederne først, og teamet af jordemødre, fødselslæger, børnelæger og assistenter gjorde, at jeg følte mig i trygge hænder hele vejen igennem.
Selv da hjerterytmen dalede på TVB, og veerne gik i stå, instruerede teamet direkte og kontant – efter mit ønske – så vi i samarbejde fik drengene godt til verden.
Jeg har ikke fortrudt en eneste gang, at jeg sadlede om og valgte den vaginale fødsel i stedet for kejsersnittet. Kvindekroppen kan mere, end man umiddelbart skulle tro.
Så stor tak til Nina for at åbne en dør, jeg selv havde smækket, og for at – på nogle gange en lidt påtrængende måde – sætte spørgsmålstegn ved min beslutning om kejsersnit og prikke til og grave i mine tanker og min frygt for det uvisse.
Jeg er ikke sikker på, jeg havde genovervejet min beslutning om kejsersnit, hvis det ikke var for vores snakke.”
Jeg er glad for at du ville læse med på Amalies fortælling.
For mig var det en fornøjelse at følge hendes proces og jeg kunne næsten ikke få armene ned igen, da hun skrev til mig, hvor godt det var gået med fødslen – og at hun allerede havde været ude at trille med barnevognen dagen efter.
Det er derfor jeg elsker det jeg gør, fordi kvinder vokser og finder deres styrke. Det er så stort og meningsfuldt.
Hvis du er nysgerrig på hvordan andre har fundet deres styrke , kan du lytte med på Stines fortælling eller læse mere her.
Tak for at du læste med.
Bedste hilsner Nina Brændgaard
Få ro på fødselsangsten og find din styrke
Det er så styrkende, at finde sit mod frem som Amalie gjorde. At hun turde kigge ind ad den dør, der stod på klem. Hun fulgte den lille tvivl og gav sig selv lov til at være nysgerrig. At undersøge muligheden.
Kender du den nagende tvivl? Tankerne og bekymringerne, der tager overhånd. Om hvad der er det bedste for dig og dit barn. Angsten og at du er ked af det? Fordi du ikke ved eller kan overskue, hvordan det barn skal komme ud på en god måde.
Det koster ikke noget at kigge ind ad døren og gå på opdagelse. Det er ikke det samme som, at du SKAL åbne døren og træde ind. Måske skal den dør bare smækkes hårdt i igen?!
Det er den gevinst du får ved at kigge og undersøge. Du vil blive klogere på dig selv, hvad du er oppe imod og alt det gode du har i dig allerede. Det vil bestyrke dit valg.
Det er her du finder din styrke. Og styrken ligger ikke i hvordan du føder dit barn. Styrken er i dig.
Uanset hvad, så tak dig selv for at have kigget ind.
Hvis du er nysgerrig på hvordan jeg arbejder med fødselsangst og valget mellem kejsersnit og vaginal fødsel, kan du læse mere her.
Du er også velkommen til at booke en gratis online samtale med mig, så du kan fornemme om jeg er den rette til at hjælpe dig.