Jeg ved, som jordemoder, at alle jordemødre varetager dette hverv, med intentionen at ville de gravide og fødende det bedste. Jeg ved at jordemødre er oprigtigt interesserede i at yde den omsorg der er nødvendig for at sikre en god oplevelse for alle parter.
Jeg ved også at mange jordemødre har travlt og dermed ikke har gode vilkår for at dyrke tilstedeværelse, relation og nærvær – ikke så meget som de gerne vil og synes er optimalt.
Jeg ved også, at jordemødre er som folk er flest og at de også har blinde pletter i forhold til at kunne være tilstedeværende og omsorgsfulde, især når eget følelsesmæssige indre kommer i spil.
I det øjeblik kan der være risiko for at miste relationen til den fødende.
Det kan have store konsekvenser for kvinden, at der ikke er en stabil og nærværende relation:
- hun kan føle sig svigtet og overladt til sig selv
- hun føler sig dårlig til at føde
- dårlig eller traumatisk fødselsoplevelse
- efterfødselsreaktion
Jeg ser mødet mellem jordemoder og fødende, som et gensidigt engagement i processen og et delt ansvar.
Jeg ser også at det kræver en speciel bevidsthed som jordemoder at kunne foranstalte det møde – også selvom den fødende ikke er bevidst om det.