Fødselsangst – Hvad stiller du op med den? En podcast.

Stine havde indstillet sig på et liv uden børn. At skulle føde var simpelthen for ulækkert!

Jeg mødte Stine i starten af graviditeten, dengang hun ikke kunne tåle at tale om fødsler – hun blev så utilpas! Ville bare undgå det der fødsel. Men når der er et barn i maven, så er der ingen vej tilbage, han skulle jo ud…

Lyt med i denne podcast, om hvordan Stine arbejdede med fødselsangsten i graviditeten – og voksede med opgaven. Hør hende fortælle om, hvordan hun fandt sin egen vej i noget, hun ikke troede muligt.

Jeg kan godt afsløre at Stines fortælling går lige i hjertet! Hun er hudløs ærlig og på trods af det seriøse emne, får hendes befriende latter smilet frem.

Du kan også høre mig fortælle om hvordan jeg arbejder med gravide og partnere med fødselsangst; om mine overvejelser og erfaringer med kontrol, angst og hvordan man kan nå frem til en god fødselsoplevelse.

Podcasten er lavet i min rolle som jordemoder på Roskilde sygehus og afspejler det arbejde jeg laver der – i konsultationen for gravide med fødselsangst.

I min private klinik kommer min psykoterapeutiske faglighed og erfaring mere i spil – men min tilgang er den samme, for det du hører i podcasten er mig.

For mig handler fødselsangst om så meget andet end, hvorvidt dit barn skal fødes vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. Det er en meget individuel beslutning, der ofte giver sig selv, når du ved hvad angsten handler om.

Hvis du tidligere har haft en dårlig fødselsoplevelse, håber jeg at kunne inspirere dig med, at der altid er noget at gøre. At det er muligt at lægge en dårlig oplevelse bag dig og finde en bedre løsning, når dit næste barn skal fødes.

Hvis du ikke har født før, har du måske noget andet med i din bagage, som vil have godt af lidt opmærksomhed?

Du kan også læse mere om fødselsangst her.

Få ro på din fødselsangst

Gevinsten ved at få ro på fødselsangsten er, at du får mere overskud til det du holder af i din hverdag. Fremfor at have hovedet fyldt med bekymringer og være ked af det. Du vil sove mere roligt om natten, føle dig mere tryg og i højere grad kunne nyde graviditeten.

Da fødselsangst ikke kun handler om hvordan baby kommer ud af maven, er der alle muligheder for, at du kan komme ud på den anden side og stå styrket i dig.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at afklare, hvad der skal til for at du kan komme styrket igennem din fødsel.

Derfor har jeg blokeret et antal tider á 20 min, til gratis online samtale.

Vil du have en af dem?

JA TAK, JEG VIL GERNE BOOKE EN GRATIS SAMTALE.

Efter vores første samtale følte jeg mig 20 kg lettere. Nu kan jeg meget bedre være i det. Tak!” -Ida

Læs her, hvad andre har fået ud af samtalerne med mig.

Tak for at du læste og lyttede med.

Nina Brændgaard